Klimaændringer i Danmark

 

Det varme og tørre sommervejr i Danmark i 2018 kan ikke umiddelbart tages som bevis på, at klimaet i Danmark er blevet varmere, da vejr og klima er to forskellige ting.

Vejret er et øjebliksbillede, som skifter fra time til time, fra dag til dag, fra årstid til årstid og fra år til år.

Klima er gennemsnitsvejret, som man måler over et antal år.

Men ser man gennemsnitstemperaturen i Danmark over en årrække, må man konstatere, at klimaet i Danmark er blevet varmere. Se nedenstående kurve.

Aflæs på kurven:

Hvor meget er gennemsnitstemperaturen steget fra 1892 til 1982?

Hvor meget er gennemsnitstemperaturen steget fra 1982 til 2012?

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Drivhuseffekten

 

Alt tyder på, at de senere årtiers kraftige temperaturstigning skyldes, at Jordens drivhuseffekt er blevet forstærket på grund af menneskeskabte forhold.

De vigtigste menneskeskabte forhold, der forstærker drivhuseffekten er:

Mængden af CO2 i atmosfæren forøges ved:

  1. Afbrænding af fossile brændstoffer. Kan du nævne eksempler herpå?
  2. Udåndingsluft fra stadig flere mennesker og dyr.
  3. Cementproduktion (Cementfremstilling sker ved at brænde kalksten (CaCO3). Herved foregår denne proces: CaCO3 → CaO + CO2.)
  4. Skovrydning

Mængden af metan i atmosfæren forøges ved:

  1. Udslip af tarmluft fra husdyr
  2. Dræning af sumpområder.
  3. Smeltning af permafrosne områder i arktis.

Opgave:

Kan du forklare Jordens strålingsbalance og drivhuseffekten ud fra denne figur?

Klimamodeller

 

Fremtidens temperaturer vil afhænge af, hvor meget det kan lykkes at begrænse de menneskeskabte forhold, der forstærker drivhuseffekten.

Forskere har udarbejdet forskellige klimamodeller, der prøver at forudsige, hvor meget temperaturen vil stige i fremtiden.

For Danmark siger de mest optimistiske modeller, at temperaturen vil være steget cirka 1o celsius i 2100. De mest pessimistiske siger, at temperaturen vil være steget cirka 3o celsius i 2100.

Øvelse:

Udskriv figuren ”Gennemsnitstemperaturer i Danmark 1892 – 2012” eller kopier den over i et tegneprogram og indtegn med stiplede linjer de to modellers fremskrivninger af temperaturen.

Hvad kan man gøre, for at udviklingen kommer til at følge den mest optimistiske fremskrivning?

Konsekvenser af temperaturstigningen

 

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end køligere luft. Derfor betyder temperaturstigningen i Danmark, at vi har fået mere nedbør.

Gennemsnitsnedbør i Danmark 1892-2012 (10 års gennemsnit)

Årstal

Nedbør i mm

1892

607

1907

632

1922

638

1937

652

1952

684

1967

707

1982

706

1997

700

2012

756

Opgave:

Lav et søjlediagram, der viser udviklingen i nedbøren i Danmark 1892-2012.

 

Den varme og fugtige luft giver os mere ekstremt vejr, som vi i dag kender det fra varmere egne. Vi vil derfor opleve:

Flere og kraftigere storme og orkaner.

Flere og kraftigere skybrud.

Flere stormfloder og oversvømmelser.

 

Opgave:

Ved stormfloder stiger vandstanden i de danske farvande. Skemaet herunder viser de 10 højeste vandstande ved RIBE KAMMERSLUSE - fra 1919 til 2017

Dato

Cm (over middelvandstand)

3. december 1999

500

24. november 1981

489

3. januar 1976

463

26. januar 1990

453

15. januar 1968

423

9. januar 1991

419

24. november 1928

418

18. oktober 1936

418

5. december 2013

404

8. januar 2005

402

Opgave:

Lav en tidslinje og tegn de 10 højeste vandstande ind herpå. Hvad fortæller figuren?

Klimatilpasning

 

I Danmark forsøger man på forskellig vis tage højde for det mere ekstreme vejr, som er en følge af det varmere klima. For eksempel bygger man nye diger eller forhøjer eksisterende diger. Det sker således ved togtunnelen under Storebælt, så man forhindrer havvand i at trænge ned i tunnelen ved stormfloder med kraftigt højvande. Andre steder laver man regnvandsbassiner for forhindre oversvømmelser ved skybrud. Sådanne foranstaltninger kaldes klimatilpasning.

Undersøg:

Er der i din kommune lavet nogen former for klimatilpasning eller er der planer om det?

Hvilke problemer vil man afhjælpe med klimatilpasningen i din kommune?

Havniveau

Havniveau

Det varmere klima betyder også, at havniveauet vil stige – dels fordi havvandet udvider sig ved opvarmning, og dels fordi der smelter en del indlandsis rundt om i verden.  Stigningen i havniveau i Danmark har for årene 1990-2006 i gennemsnit været 3,2 mm/år. I Danmark modvirkes den stigende vandstand i havet dog til dels af, at især den nordlige del af landet hæver sig. 

 

 

Udblik 1

I Stillehavet og Det Indiske Ocean ligger flere små ø-stater. Nogle af øerne er vulkanøer, andre er koraløer. Koraløerne er meget lavtliggende. De risikerer at blive helt eller delvist udslettede ved stigende havniveau.

Undersøg:

Hvilke af nedenstående ø-stater består af koraløer? Hvor højt er terrænet?

Ø-stat

Koraløer (sæt X)

Vulkanøer (sæt X)

Højeste punkt

Fiji

 

 

 

Tuvalu

 

 

 

Marshalløerne

 

 

 

Kiribati

 

 

 

Vanuatu

 

 

 

Nauru

 

 

 

Cocosøerne

 

 

 

 

Udblik 2

Rundt om i verden findes en del floddeltaer. De er meget frugtbare, tætbefolkede og lavtliggende. Mange af disse floddeltaer er i dag under nedbrydning. Det skyldes to forhold:

  1. Dæmningsbyggeri og kunstvanding højere oppe af floden holder sedimenter tilbage, så der ikke tilføres nyt materiale til deltaet.
  2. Stigende havniveau og mere ekstremt vejr giver flere oversvømmelser, som nedbryder deltaet.

Opgave:

På kortet herunder er vist 10 tætbefolkede deltaer.

Find ud af hvad floderne hedder, og prøv at finde oplysning om hvor mange mennesker, der bor i hvert deltaområde?

 

Nr. på kortet

Flodens navn

Antal indbyggere i deltaet

1

 

 

2

 

 

3

 

 

4

 

 

5

 

 

6

 

 

7

 

 

8

 

 

9

 

 

10