El Niño

Citat fra dr.dk (18. marts 2017):

”Peru er ramt af de mest voldsomme nedbørsmængder i flere år.

Antallet af omkomne som følge af mudderskred, sammenstyrtede broer og oversvømmelser er fredag steget til mindst 62, og mere end 70.000 mennesker er blevet hjemløse.

Hidtil i dette års regnsæson er der faldet ti gange så meget nedbør som normalt, oplyser myndighederne fredag.

Årsagen menes at være vejrfænomenet El Niño, der pludseligt har fået temperaturen i havet ud for landet til at stige.

Det har udløst skybrud inde over fastlandet med mudderskred, floder der løber over sine bredder og river folk og dyr med sig, til følge.

Omkring halvdelen af landet med den lange kyststrækning ud til Stillehavet er erklæret i undtagelsestilstand.

Samtidig forbereder myndigheder og befolkning sig på endnu flere uger med voldsomme mængder regn.”

 

 

Undersøg:

Hvad er den normale nedbør i Peru? Lav en hydrotermfigur for Lima ud fra nedenstående data:

Klimadata for Lima, Peru:

 

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Nedbør i mm

1,2

0,9

0,7

0,4

0,6

1,8

4,4

3,1

3,3

1,7

0,5

  0,7

Gennemsnits-temp. i°C

22,2

22,8

22,3

20,5

18,5

17,1

16,3

16,1

16,1

17,0

18,5

20,5

Hvad fortæller figuren om den normale nedbør i Lima, Peru?

 

Brug dit atlas og find ud af:

Hvad er den naturlige plantevækst langs Perus kyst?

Hvilke vinde blæser normalt ud for Perus kyst?

Hvordan er havstrømmene ud for Perus kyst?

 

Kan du forklare sammenhængen mellem vinde, havstrømme, nedbør, og plantevækst i Peru?

 

El Niño

Når en El Niño indtræffer, skifter passatvinden ud for Perus kyst retning, så den i stedet for at blæse væk fra land, blæser ind mod landet. Se nedenstående vejrdata:

Vejrvarsel for Chiclayo, Peru. Marts 2017.

Mandag 20. marts kl.13–19

Tirsdag 21. marts13–19

Onsdag 22. marts13–19

Torsdag 23. marts13–19

Fredag 24. marts13–19

Lørdag 25. marts13–19

Søndag 26. marts13–19

Max. temp. 28°

28°

29°

28°

29°

26°

29°

Nedbør

3,3 mm

1,6 mm

5,9 mm

1,3 mm

4,9 mm

7,5 mm

0,5 mm

Vind  SSV

 SV  SV  SV  SV  V  

 V

 

Hvad betyder dette for nedbøren?

 

El Niño efterfølges ofte af La Nina, som er en forstærket udgave af normalsituationen.

På nettet findes der mange forklaringer på og animationer af El Niño og La Nina fænomenet. F. eks. denne.

Det er ikke kun i Peru, at El Ninõ kan have stor indflydelse. Når vindene i Stillehavet skifter retning, bliver der f. eks. tørke i Indonesien, Australien og Sydøstasien. Hvorfor?

Vejret kan også ændre sig mange andre steder på Jorden, når en El Ninõ situation indtræffer. Undersøg hvilke vejrændringer El Ninõ kan fremkalde i andre dele af verden. Du kan finde oplysninger mange steder på nettet.

 © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.