På denne side er beskrivelser af forskellige folkeslag. Alle beskrivelser er citater fra et dansk trebindsværk om Europa udgivet i årene 1895 – 1902.

Men hvilke folk gemmer der sig bag de fordomsfulde beskrivelser?

Albanere, russere eller serbere

1.

"De .. ere i mange Retninger Øjeblikkets Børn, barnagtigt letsindige, sorgløse i smaa som i store Ting. Ihærdigt Arbejde, Betænksomhed og Fremsynethed ligger ikke ret for xxxxxs Natur.

xxxxxs Hang til Munterhed fører ofte til Nydelsessyge og Ødselhed, og for at kunne tilfredsstille disse anvendes ikke sjældent utilladelige Midler. Tyveri er af nogle Forfattere endog anset for en Nationallast; maaske er dette for meget sagt; en vis Upålidelighed kommer dog ofte til Syne, ikke mindst i forholdet til Staten, et Abstraktum, som Folket i Almindelighed har vanskeligt ved at fatte…..

Heller ikke kunne xxxxx frikendes for en vis Tilbøjelighed for Fylderi og Drik. Under Paavirkning af Alkohol bliver xxxxx dog sjældent raa og ildesindede; langt snarere kommer da hans hjertensgode Karakter frem, og han kysser og omfavner sine Omgivelser." 

Hvilket folkeslag tror du, denne beskrivelse gælder?

Albanere

 

Russere

 

Serbere

 

 

 

2.

"Det er smukke, kraftige Folk, men i Kultur staar de meget lavt. Delte i mange Klasser, der indbyrdes bekrige hinanden, have de alle et Naturfolks gode og onde Tilbøjeligheder. De ere grusomme, hævngerrige, upaalidelige, pralende, dovne, men på den anden Side tapre, uforfærdede Krigere, nøjsomme og udholdende. Der findes få yyyyy, der ikke i deres Ungdom have hørt til en eller anden af de Røverbander, der gøre Bjergene i deres Hjemstavn og tilstødende Nabolande usikre." 

Hvilket folkeslag tror du, denne beskrivelse gælder?

Albanere

 

Russere

 

Serbere

 

 

 

3.

"For at bevare sine Godser svigtede Adelen Kristendommen. De øvrige zzzzz bleve haardt undertrykte, og Slaveriet afsatte dybe Mærker i deres Karakter. Mistroiskhed, snuhed, Dovenskab, Foragt for alt fremmed træffes overalt, og Friheden har ikke bidraget synderligt til Folkets udvikling. Kun længst mod Vest…holdt zzzzz sig fri for Trældom. Her udvikledes han til er udpræget Krigerfolk, tappert, nøjsomt, men med yderst ringe kultur."

Hvilket folkeslag tror du, denne beskrivelse gælder?

Albanere

 

Russere

 

Serbere

 

 

 © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Folk i Norden

1.

”Denne Sans for den personlige Hævdelse har avlet et vist Selvbehag og en flitteragtig Forfængelighed, der giver sig Udslag i en sørgelig Leven over Evne og lidt slikken Pyntelighed baade i Klædning og Tale (stærk Brug af Titler og udsøgte, komplimenterende Udtryk), noget, der … virker frastødende og har skaffet ppppp Ord for at være lumsk. 

Det er sagt, at ppppp kun er glad, naar han drikker eller synger, og vist er det, at der meget ofte ligget som en Ishinde over hans Sind, som maa gennembrydes, før det kan sættes i rytmiske Svingninger……”

 

2.

”Qqqqq ere lyse i Huden, have blegblondt Haar og blaagraa Øjne, tynd, hængende Skægvækst og firskaaren Legemsbygning. Faamælte, egensindede, tunge af Tanke og konservative i Anskuelse, men udholdende, grundhæderlige og nøjsomme.”

 

3.

”Rrrrr ere saaledes for intet blevet en haard og kraftig Slægt. Hvor andre vilde opgive Ævred, tager rrrrrr fat og vinder i Regelen Sejr… Haardheden udarter imidlertid let til Stivhed og Stikkenhed, der giver Anledning til mange Stridigheder, og Kraften medfører ofte Overmaal af Selvtillid og Selvfølelse, der giver sig Udslag i Praleri. Rrrrr er stolt af sit land…

Fra gammel Tid har rrrrr været bekendt for sin Haardhed og Stridighed. Han tog Øksen med overalt endog til Kirke… Ofte tog han sig selv til Rette, og mangen en Præst og Foged er bleven dræbt eller fordreven. Bondegilderne vare så bekendte for deres blodige Slagsmaal, at det blev paabudt Lensmanden at indsamle Knivene, før Drikkelaget begyndte.”

 

4.

”De ere et af disse Smaafolk, der synes at vise ældre Trin af menneskelig Udvikling baade legemligt og aandeligt…

Af Skikkelse er xxxx undermaalig. Han er hjulbenet og krogrygget, skulderbred og korthalset. Af Hovedform er han Kortskalle…  

Deres Sind er let og ujævnt som et Barns. Ustadighed og Tankedovenskab gør, at de have grumme svært ved at overvinde uforudsete Hindringer. Naturen har lært dem at være hårdføre og nøjsomme… xxxx er gæstfri og menneskesæl, saa længe det ikke gaar ud over hans karrige Spiseforraad. … Han ler og snakker uhyre gerne, men Humøret kan også let falde. Fantasien hidses let. Som en Vanvid kan ”Rædslen” gribe ham. Kommer han en sjælden Gang til Kirkebyen, vil han drikke sig saa fuld som mulig…

I sit særegne Liv er xxxx ganske snild og behændig, men videre aandelig Udviklingsevne ejer dette Folk ikke… Det kniber for Børnene i Skolerne at lære det nødtørftigste. Det er kun faa, der drive det til virkelig kundskab, skønt der dog stadig findes Lærere og selv Præster af xxxx Blod… 

Børnenes elskes høit og straffes alt for lidt. Ægtefolk holde trofast sammen. Tyveri, Hor og andre Forbrydelser ere sjældne.”

 

Folkeslag

Beskrivelse nummer

Finner

 

Nordmænd

 

Samer

 

Svenskere

 

 

  © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Franskmænd, italienere eller svejtsere

1.

”Fælles for næsten alle yyyyy er deres Hængen ved Hjemlandet. yyyyy, - og det enten han er Bonde eller Haandværker, bybo eller Provinsbo, - føler sig kun vel i yyyyy; er han borte fra sit Land, føler han sig ofte ulykkelig…… 

yyyyy er ikke stolt og indesluttet, tryg i sin egen Dom over sig selv; han søger tværtimod hyppigt Maalestokken for sit Værd i andres Dom og er, hvad vi med et noget plumpt Ord ville kalde forfængelig. Derfor gaar Æren ham over alt. … ynder at tænke sig, at intet Folk i Verden kan staa ved Siden af hans.”

 

2.

”Der er i hele hans Livsførelse noget koldt og beregnende… Han er vanskelig at begejstre og indlader sig ikke på noget nyt Foretagende uden nøje at have gennemtænkt alle Enkeltheder. Alt taaget fantastisk Drømmeri er ham fjernt.

I levevis er xxxxx tarvelig, sparsommelig. Han kender Betydningen af at lægge Skilling til Skilling samle sig en Kapital mindre gennem stor Fortjeneste end ringe Forbrug.”

 

3.

Livets selskabelige Præg udvikles yderligere derved, at Livet leves uden for Hjemmet, på Gaden, paa offentlige Pladser og offentlige Steder. Den varme Luft tillader Livet udendørs.

I dette selskabelige Liv udvikles de selskabelige Dyder: Høflighed, Tjenstvillighed, Fuldkommenhed, Behagelyst. Man lægger Hovedvægten paa det ydre. At gaa fint og godt klædt… Og i selve Husets Indretning lægges alt an paa det, der vender udad. Derfor de stolte Facader, de prægtige Opgange, De store Vestibuler, de høje Festsale i store Paladser, mens de daglige Værelser ofte ere kummerlige.

Hans helt igennem koleriske Temperament, hans livlige, hurtige Følelsesliv spejler sig straks i hans Ydre. Ansigtet, hele Legemet taler, hver Rørelse i Hjernen sætter den hele Person i Bevægelse. Han glædes, og han græder offentlig. Han forbitres og skælder ud offentlig.

 

Folkeslag

Beskrivelse nummer

Franskmænd

 

Italienere

 

Svejtsere

 

 

 

 © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.