Hvor går grænsen?

Undervisningsforløb om nationale mindretal og oprindelige folk, hvori der indgår webetik

Hvilke klassetrin/skoleformer henvender forløbet sig til:

Geografi i grundskolens 8. – 9. klassetrin.

Samfundsfag i grundskolens 8. - 9. klassetrin.

 

Webetik-emner/elementer der inddrages i forløbet:

Hvor går grænserne for udtryksfriheden på websider?

 

Læringsmål:

Eleverne skal få kendskab til

  • forskellige typer af befolkningsmindretal, deres baggrund og interesser.
  • aktuelle konflikter, hvor der indgår mindretalsinteresser.
  • internationale deklarationer vedrørende mindretal.

Eleverne bliver i stand til at give udtryk for, hvad, de mener, er acceptabelt at fremføre på websider for at forsvare en sag.

 

Materialer til undervisningen:

Undervisningsforløbet tager sit udgangspunkt i et ”webrollespil”. Eleverne præsenteres for den fiktive stat Mixetien, hvor der er en række forskellige befolkningsgrupper. Til forløbet findes følgende materialer:

Faktablad om Mixetien

Uddrag af ILO’s Konvention nr. 169 om oprindelige folk

Uddrag af FN’s deklaration om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal

 

Arbejdsark til gruppearbejder:

Mixetiens Nationale Folkeparti

Oprindianernes Liga for Etnisk Lighed

Vesterlands Frihedsparti

Danonernes Frihedspati

Østerlændingenes Hjemstavnsparti

 

Forslag til undervisningsforløbets opbygning:

  1. Eleverne præsenteres for undervisningsforløbets læringsmål
  2. Klassen gennemarbejder i fællesskab faktabladet om Mixetien. Herunder kan drages sammenligninger til aktuelle konflikter i faktiske folk og stater, som eleverne finder, at Mixetien kan minde om.
  3. Eleverne deles i fem grupper, der hver skal repræsentere en af befolkningsgrupperne i landet. Hver gruppe får adgang til det arbejdsark, der passer til gruppen, og udarbejder en Webside, hvor de præsenterer deres sag, hvilke mål de vil søge at nå og med hvilke midler. Siden kan fremstilles som et almindeligt Word dokument, der lægges ind i klassen fælles konference.
  4. De forskellige grupper læser de andre gruppers ”websider”
  5. Der afholdes en ”konference” mellem alle fem grupper, hvor der er to punkter på dagsordenen:
    1. Er de fem websider etisk forsvarlige? Er der nogle, der går over grænsen for, hvad man kan tillade sig? Hvor går grænsen?
    2. Kan vi nå frem til en enig løsning af de etniske gruppers problemer i Mixetien?
  6. Hvordan ser virkeligheden ud? Eleverne får til opgave at undersøge udvalgte eksisterende konflikter, hvor der indgår oprindelige folk og nationale, etniske eller sproglige mindretal. Hvor findes de? Hvad er deres baggrund? Hvad vil de opnå – og hvordan? Evaluering af forløbet. Hvad har vi lært? Er der dukket nye spørgsmål op, som vi vil undersøge?

 Muligheder for differentiering:

De fiktive websider udarbejdes som worddokumenter, hvor de indgår en del tekst, men der skal også indsættes billeder og anden grafik, slagord og diverse symboler, og under alle omstændigheder skal siderne præsentere sig så godt som muligt, så der er brug for mange forskellige arbejdsformer og elevkompetencer. Hvis der er elever, som har erfaring med at lave websider, er dette også en mulighed.

Varighed af gennemførelse af undervisningsforløbet:

Der skal afsættes 8 – 10 lektioner til forløbet.

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

 

FN’s deklaration om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal. 18. dec. 1992:

 

Denne deklaration har i alt 9 artikler. Artiklerne kan deles i 2 hovedgrupper. Den ene gruppe er de artikler, der fastslår, hvilke rettigheder mindretallene har. Den anden gruppe er de artikler, der fastslår, hvilke opgaver staten har for at sikre mindretallenes rettigheder.

 

Personer, der tilhører et nationalt eller etnisk, religiøst eller sprogligt mindretal, har blandt andet følgende rettigheder:

  • Ret til at deltage i deres egen kultur, til at bekende sig til og praktisere deres egen religion og til at bruge deres eget sprog, både privat og offentligt, frit og uden indblanding eller nogen form for diskrimination.
  • Ret til at deltage fuldt ud i det kulturelle, religiøse, sociale, økonomiske og offentlige liv.
  • Ret til at deltage fuldt ud i beslutninger både på nationalt og regionalt niveau vedrørende det mindretal de tilhører eller den religion, de lever efter, på en måde der er i overensstemmelse med den nationale lovgivning.
  • Ret til at oprette og bibeholde deres egne sammenslutninger.
  • Ret til at etablere og bibeholde, uden nogen diskrimination, fri og fredelig kontakt med andre medlemmer af deres gruppe og med personer, der tilhører andre minoriteter, så vel som kontakt på tværs af grænser med borgere i andre stater, som de er relaterede til med nationale eller etniske, religiøse eller sproglige bånd.

 

Statens forpligtelser over for mindretallene er blandt andet:

  • Stater skal tage de forholdsregler, der kræves for at sikre, at personer, der tilhører mindretal, kan handle i fuld overensstemmelse med alle deres rettigheder og fundamentale frihed uden nogen form for diskrimination og i fuld lighed for loven.
  • Stater skal tage forholdsregler til at skabe favorable betingelser, som gør personer, der tilhører mindretal, i stand til at udtrykke deres karakteristika og til at udvikle deres kultur, sprog, religion, traditioner og skikke, undtagen hvor dette strider imod landets love eller er i modsætning til internationale standarder.
  • Stater skal tage passende forholdsregler så, overalt hvor det er muligt, personer, der tilhører mindretal, kan have tilfredsstillende muligheder for lære deres modersmål og få undervisning på modersmålet.
  • Stater skal, hvor det er passende, tage forholdsregler inden for uddannelsesområdet, for at fremme viden om historie, tradition, sprog og kultur for de minoriteter, der findes i landet. Personer, der tilhører minoriteter, skal have tilfredsstillende muligheder for at opnå viden om samfundet som helhed.

 

 

ILO’s (International Labour Organisation) Konvention nr. 169 om Oprindelige Folk fra 27/6 1989.

De stater, som har tiltrådt denne konvention, skal, i samarbejde med de oprindelige folk, lave foranstaltninger, der beskytter disse folks rettigheder, og som sikrer respekt for disse folks integritet. Formålet er ikke at give urbefolkningerne en særstilling, men at modvirke en negativ diskriminering og at opnå reel ligebehandling.

     Hvordan dette kan ske, er beskrevet i i alt 44 artikler. Det er især artiklerne om land, der er interessante. Her står blandt andet:

  • De oprindelige folks ret til at eje og besidde det land, som de traditionelt udnytter, skal anerkendes. I tilgift hertil skal der laves foranstaltninger, der kan sikre de oprindelige folks rettigheder til at bruge land, som ikke kun udnyttes af dem, men som de traditionelt har haft adgang til. I denne forbindelse skal der vises særlig opmærksomhed over for nomadefolks situation
  • Regeringerne skal foretage de skridt, der er nødvendige, for at man kan identificere det land, som de oprindelige folk traditionelt udnytter, og garantere en effektiv beskyttelse af deres ret til ejerskab og besiddelse af landet.
  • De oprindelige folks rettigheder til de naturresurser, der hører til deres land, skal særligt beskyttes. Disse rettigheder indbefatter de oprindelige folks ret til at deltage i udnyttelsen, styringen og bevarelsen af disse resurser.
  • I tilfælde, hvor staten har ejendomsretten til mineraler, til resurser under overfladen eller andre resurser, der hører til landet, skal regeringen gennemføre procedurer, hvor de skal konsultere de oprindelige folk for at afklare, hvordan og i hvilket omfang deres interesser kan blive tilgodeset, før man går i gang med nogen form for udforskning og udnyttelse af landets resurser. De oprindelige folk skal alle steder, hvor der er muligt, have del i fordelene ved sådanne aktiviteter, og de skal modtage en fair kompensation for enhver skade, de måtte lide som følge af sådanne aktiviteter.

 

 

Mixetien

Landet Mixetien grænser mod vest og nord op til Nordvesthavet.

Mod øst grænser det op til Østerland og mod syd til Sønderland. 

I Mixetien bor der mange forskellige folkeslag.  Den største befolknings gruppe er mixetere. De udgør 55 % af befolkningen. De øvrige befolkningsgrupper er:

Oprindianerne: Et oprindeligt folk, som mest bor mod nordvest, men som også findes spredt rundt i hele landet. De udgør 5 % af befolkningen i hele landet. I den del af landet, hvor de bor, udgør de 40 %.

Østerlændere: Et befolkningsmindretal, der bor mod øst ved grænsen mod Østerland. De udgør 10 % af befolkningen i hele landet og 50 % i det område, hvor de bor.

Danoner: Et befolkningsmindretal, som også findes som mindretal i Østerland og Sønderland. De udgør 20 % af befolkningen i hele Mixetien. I danonernes område udgør de 60 % af befolkningen.

Vesterlændere: Et befolkningsmindretal, som mest findes mod sydvest. Vesterland var tidligere en selvstændig stat, som for 500 år siden blev underlagt Mixetien. Vesterlænderne udgør 20 % af befolkningen i hele Mixetien, men i det område hvor de bor, udgør de 80 % af befolkningen. 

 

 Historisk oversigt

De første beboere i det område, der nu er Mixetien, var oprindianerne og danonerne, der indvandrede, da istidens gletsjere smeltede væk for cirka 10.000 år siden.

I folkevandringstiden omkring år 500 – 800 indvandrede vesterlænderne, der slog sig ned i den sydvestlige del, og mixeterne, der bredte sig i resten af området og herunder delvist fortrængte oprindianerne, der samlede sig mod nordvest. Danonerne blev kun lidt berørt af indvandringen, da de bor i et bjergrigt område, der ikke var så attraktivt for andre.

Indtil år 800 var Mixetien og de tilstødende områder delt op i mange små høvdingedømmer, men i løbet af 800 tallet blev disse samlet til staterne Mixetien, Østerland, Sønderland og Vesterland.

Under religionskrige i 1500-tallet blev Vesterland erobret af Mixetien og har siden da været en del af Mixetien. Der har i tidens løb været mange krige mellem Mixetien og Østerland, og grænsen mellem de to lande er blevet ændret flere gange.

 Geografisk oversigt

Det centrale og nordlige Mixetien er frugtbare flodsletter, hvor der er et moderne, industrialiseret landbrug og en veludviklet industri.

Mod nordvest, hvor de fleste oprindianere bor, er der lave bjerge. Her er fundet store olie- og naturgasforekomster, som fremover sikkert kan skaffe gode eksportindtægter til landet.

I vesterlændingenes område mod sydvest er der smukke bjerge og brede sandstrande. Her er mange hoteller og feriebyer, som tiltrækker turister fra store dele af verden. De fleste vesterlændinge har en anden religion end de øvrige folk i landet.

Området mod sydøst er svært tilgængelige bjerge, hvor danonerne har kunnet leve ret uforstyrret med kvægavl som det vigtigste erhverv, indtil der i 1800- tallet blev fundet jernmalm og kul i området. Det medførte en indvandring og en udbygning med miner og jern- og stålværker, som nu alle er lukkede igen. Der er stor arbejdsløshed i området. 80 % af Mixetiens elforsyning kommer fra vandkraftværker i bjergene.

Politisk oversigt

Mixetien er et parlamentarisk demokrati. I parlamentet har Mixetiens Nationale Folkeparti (MNF) flertallet af pladser. Landet har tiltrådt ILO’s Konvention nr. 169 om Oprindelige Folk og FN’s deklaration om mindretalsrettigheder. Men flertallet i parlamentet mener ikke, at oprindianerne og danonerne er oprindelige folk eller nationale mindretal. Heller ikke vesterlændingene regnes for et nationalt eller religiøst mindretal. I MNF mener man, at disse tre folkeslag er mixtenere. Derfor skal de ikke have særlige rettigheder. Kun østerlændingene anerkendes som et nationalt mindretal. 

Både blandt oprindianere, vesterlændinge, østerlændinge og danoner er der stærke nationale bevægelser, som kræver større selvbestemmelse. Blandt danoner og vesterlændinge er der også militante grupper, som med mellemrum laver bombeattentater.

 

 

 © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

 

Arbejdsark – Danonernes Frihedsparti 

Jeres gruppe skal repræsentere Danonernes Frihedsparti (DFP)

DFP mener, at danonerne er et mindretal af et oprindeligt folk, der har krav på at få opfyldt de rettigheder, som er beskrevet i ILO’s Konvention nr. 169 om Oprindelige Folk og FN’s deklaration om mindretalsrettigheder. Men dette skal kun være et skridt på vejen. DFP ønsker, at alle danoner samles i én selvstændig stat eller i ét område, der har en høj grad af selvstyre.

Selv om DFP samarbejder med Oprindianernes Liga for Etnisk lighed og Vesterlands Frihedsparti, så har danonerne ikke et godt forhold til andre folkeslag. I føler jer undertrykte af alle andre folk og ser jer selv som ofre for andre folkeslag magtbegær.

 

Jeres højeste ønske er, at leve i fred med naboerne, men I vil ikke blive ved med at finde jer i at blive udnyttet og undertrykt af andre folk. Derfor har en gruppe i DFP dannet Danonernes Bebrielseshær i samarbejde med danoner i andre lande for at kunne sætte mere magt bag ønsket selvstyre.

Jeres opgave er at lave en side, der kunne være en hjemmeside på internettet, der præsenterer DFP.

I skal fortælle, hvem I er, og hvad I står for.

I skal fortælle, hvad I gerne vil opnå, og hvordan I vil arbejde med jeres sag.

I må gerne lave nogle logoer, slagord og andet, der kan sælge jeres budskab.

Når I laver jeres side, skal I være opmærksom på god webetik.

 

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler. 

Arbejdsark – Mixetiens Nationale Folkeparti

Jeres gruppe skal repræsentere Mixetiens Nationale Folkeparti (MNF).

MNF mener, at alle der bor i Mixetien er mixetere, og det eneste sprog, der skal tales, er mixtenst.

MNF anerkender ikke, at der findes andre nationale, etniske, sproglige eller religiøse grupper i landet. De grupper, der kræver at få nogle særlige rettigheder i henhold til ILO’s Konvention nr. 169 om Oprindelige Folk og FN’s deklaration om mindretalsrettigheder, regner I for ballademagere og terrorister, der er ude på at ødelægge landet, så de selv kan få magten. De eneste, I anerkender som mindretal, er østerlændigene. Men mange i MNF mener, at Mixetien har ret til at indlemme det område i Østerland, hvor der bor mixtenere – om nødvendigt med våbenmagt. Når det sker, skal østerlændingene vælge mellem at rejse ud af landet eller blive mixtenere.

 

Jeres opgave er at lave en side, der kunne være en hjemmeside på internettet, der præsenterer MNF.

I skal fortælle, hvem I er, og hvad I står for.

I skal fortælle, hvad I gerne vil opnå, og hvordan I vil arbejde med jeres sag.

I må gerne lave nogle logoer, slagord og andet, der kan sælge jeres budskab.

Når I laver jeres side, skal I være opmærksom på god webetik.

 

 © Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Arbejdsark – Oprindianernes Liga for Etnisk Lighed

 

Jeres gruppe skal repræsentere Oprindianernes Liga for Etnisk Lighed (OLEL)

OLEL mener, at oprindianerne er et mindretal af et oprindeligt folk, der har krav på at få opfyldt de rettigheder, som er beskrevet i ILO’s Konvention nr. 169 om Oprindelige Folk og FN’s deklaration om mindretalsrettigheder.

Mange i OLEL mener, at den største hindring for, at I kan få jeres rettigheder, er Mixetiens Nationale Folkeparti. I mener, at dette parti har nogle gammeldags nationalistiske synspunkter, som ikke passer ind i den verden, vi lever i i dag.

OLEL samarbejder med vesterlændingenes og danonernes frihedspartier, som I dog mener er lidt for yderligtgående i deres synspunkter.

Jeres opgave er at lave en side, der kunne være en hjemmeside på internettet, der præsenterer OLEL.

I skal fortælle, hvem I er, og hvad I står for.

I skal fortælle, hvad I gerne vil opnå, og hvordan I vil arbejde med jeres sag.

I må gerne lave nogle logoer, slagord og andet, der kan sælge jeres budskab.

Når I laver jeres side, skal I være opmærksom på god webetik.

 

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Arbejdsark – Vesterlands Frihedsparti

 

Jeres gruppe skal repræsentere Vesterlands Frihedsparti (VFP). 

VFP mener, at vesterlændingene er et religiøst, sprogligt og nationalt mindretal, der har krav på at få opfyldt de rettigheder, som er FN’s deklaration om mindretalsrettigheder. Men dette skal kun være et skridt på vejen. VFP ønsker at få en selvstændig vesterlandsk stat eller i det mindste et selvstyre indenfor rammerne af en forbundsstat.

Der er et gammelt modsætningsforhold mellem vesterlændinge og mixtenere. Mange vesterlændinge mener, at mixtenerne ser sig selv som et udvalgt folk, der har flere rettigheder end andre. De mener, at hvis man ikke sætter hårdt mod hårdt, når man ingen vegne med mixtenerne. Derfor har en gruppe i VFP dannet Vesterlands Bebrielseshær, som nogle gange laver bombeattentater mixtenske politikere.

VFP samarbejder med Danonernes Frihedsparti og Oprindianernes Liga for Etnisk lighed, men I mener dog, at især oprindianerne er lidt for blødsødne i deres synspunkter.

Jeres opgave er at lave en side, der kunne være en hjemmeside på internettet, der præsenterer VFP.

I skal fortælle, hvem I er, og hvad I står for.

I skal fortælle, hvad I gerne vil opnå, og hvordan I vil arbejde med jeres sag.

I må gerne lave nogle logoer, slagord og andet, der kan sælge jeres budskab.

Når I laver jeres side, skal I være opmærksom på god webetik.

 

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.

Arbejdsark – Østerlændingenes Hjemstavnsparti

 

Jeres gruppe skal repræsentere Østerlændingenes Hjemstavnsparti (ØHP).

ØHP mener, at selv om det østerlandske mindretal på papiret har opnået de rettigheder, som er beskrevet i FN’s deklaration om mindretalsrettigheder , så kniber det at få dem gennemført i praksis. Især er det svært at få lov til at undervise i det østerlandske sprog, og I mener også, at geografi- og historiebøgerne tegner et billede af jeres region, der kun ses ud fra en mixetistk synsvinkel. I mener, at det skyldes kræfter i Mixetiens Nationale Folkeparti, som i virkeligheden er imod, at der skal anerkendes nogle mindretal i Mixetien.

 

I mener, at hvis I ikke får opfyldt jeres rettigheder i praksis, så skal Østerland gå til FN og kræve, at Mixetien afstår grænseområdet til Østerland. Men først og fremmest skal staten Mixetien overholde sine forpligtelser overfor det østerlandske mindretal.

Jeres bevægelse får støtte af Østerlands regering, som mener, at området med østerlændinge i Mixtesien bør indlemmes i Østerland. 

Jeres opgave er at lave en side, der kunne være en hjemmeside på internettet, der præsenterer ØHP.

I skal fortælle, hvem I er, og hvad I står for.

I skal fortælle, hvad I gerne vil opnå, og hvordan I vil arbejde med jeres sag.

I må gerne lave nogle logoer, slagord og andet, der kan sælge jeres budskab.

Når I laver jeres side, skal I være opmærksom på god webetik.

 

 

© Ole B. Clausen. Må kopieres i overensstemmelse med Copydans regler.